Hun blev født den 4. oktober 1834 på Skærsø i Dråby Sogn (f. la Cour) og døde den 15. juni 1894 i Søften. Hun var datter af Lauritz Ulrik la Cour og Ellen Kirstine la Cour. Hun læste i nogle år med sin farbror Peter (nr. 53), hos hvem hun desuden tilbragte vinteren 1848-49 før sin konfirmation. I 1852-53 styrede hun husholdningen på Skærsø, mens hendes far byggede, og hendes dengang svagelige mor var med de andre børn i Aarhus. Ved folketællingen i 1880 boede hun på Allerup i Sneum Sogn hos sognepræst Christian August Obelizt, hans hustru og deres to børn. Det er anført, at hun bor her under nådsensåret. Hun har sine 7 børn og 6 tjenestefolk hos sig. Hendes mand var på dette tidspunkt flyttet til Præstegården i Hasle og boede sammen med den afgående 77-årige sognepræst Hans Carl Block og dennes ugifte datter på 44. Ved folketællingen i 1890 boede hun på præstegården i Søften sammen med sin mand og to af deres døtre samt hendes
niece Ellen Kirstine Poulsen la Cour (nr. 71-4). Familien havde på dette tidspunkt otte tjenestefolk inklusive en
bryggerpige. Dorothea blev ved sin død efter eget ønske begravet på Hasle Kirkegård ved siden af sit yngste barn.
Hun blev gift den 25. september 1860 i Dråby med Markus Anton Siegumfeldt. Han blev født den 14. januar 1827 i
Aarhus og døde den 26. april 1913 i Askov. Han var søn af løjtnant, tobaksspinder, senere toldassistent i Ebeltoft
Christian Anton Siegumfeldt og Dorthea Marie Elisabeth Hjelmdrop. Han blev student fra Aarhus skole i 1846. Han
gik som frivillig med i krigen i 1848, som værnepligtig fra 1850, og var med i Istedslaget. I 1855 blev han cand.theol. og var derefter først lærer og siden journalist ved Dagbladet. I 1857 blev han p e rso ne l kapellan i Lyngby og Albøge sydvest for Grenaa. I 1860 blev han andenlærer ved det af H.P. Barfoed i 1813 oprettede Lyngby Seminarium på Djursland. “Han var her meget afholdt af sine elever, der mindes ham med stor kærlighed, og af hvilke flere have fået en blivende påvirkning i religiøs retning af ham, der selv var stærkt påvirket af Grundtvig” (Nationaltidende 14. januar 1902).
Da han i 1885 var blevet kaldet til præst for Søften og Foldby menigheder, ville han som ny præst gerne gøre bekendtskab med beboerne i sognenes forskellige byer. Han lod derfor spænde for en ældre og noget medtaget fjedervogn og satte sig selv op ved siden af kusken og så gik turen rundt i sognene. I Norring ville præsten bl.a. præsentere sig hos en ældre
gårdmandskone. Denne, der stod ui stuen og gennem vinduet så det fremmede køretøj komme ind i gården
antog de fremmede for et par handelsmænd eller slagtere, hvorfor hun hurtigt åbnede døren og råbte noget rapt ud til præsten: ”Nej vi sku et noet til slagteren at sælge i dag”. ”Nå ja det var nu den nye præst”, sagde den fremmede og steg af vognen, medens konen i høj grad forfjamsket gjorde mange undskyldninger for fejltagelsen. For præsten var fejltagelsen og udtalelsen på en måde heller ikke smigrende når konen ved synet af køretøjet kunne finde anledning til at antage ham for en omkørende slagter. Den dybere årsag til fejltagelsen lå dog utvivlsomt i modsætningen mellem den foregående præst Provst Kielers person og optrædende og så nu pastor Siegumfeldts. Provst Kieler var en mand af de gamle skole, aristokratisk, fornem og velærværdig, hvem det aldrig kunne falde ind at sætte sig op ved siden af kusken og i en gammel fjedervogn køre ud til sine sognebørn. Med den nye præst var der ligesom sket et systemskifte. Afstanden imellem præsten og menigheden blev mindre og tonen og omgangen mellem disse friere og jævnere end tilfældet før hen havde været. Derfor kunne konen i Norring, der i sine tanker havde en helt anden forestilling af ”præsten” end det fremmede køretøj med de to mand gav udtryk for, heler ikke tænke sig, at en af de to skulle være den nye præst.
Nedenstående sang, der første gang brugtes ved Dorothea la Cour og Markus Anton Siegumfeldts bryllup på Skærsø den 25. september 1860, blev i over 50 år brugt ved alle højtidelige lejligheder i mange kredse af Slægten.
Melodi: Alt etaar i Guds faderhånd,
Syng, min sjæl, Gud herrens lov.
Hinden danser let i skov,
Fisken på sin finne spiller,
vinget fugl slår glade triller, syng,
min sjæl, vær glad som de!
Herren er din styrkes borg
Herren sender fryd og sorg,
men din lod han måler
efter dit behov og dine kræfter,
derfor syng som barn hans lov.
Han vil end i lyst og nød,
han vil end i liv og død
hære varlig og med blide Barnet,
så dets fod ej glide,
så dets Sjæl ej ængstes skal.
Syng, min sjæl, Gud Herrens lov:
Hinden danser let i skov,
Fisken på sin finne spiller,
vinget fugl slår glade triller,
syng og du Gud Faders lov.
I 1865 blev han residerende kapellan i Hjørring, Skt. Hans og Skt. Olai. I 1873 blev han sognepræst for Sneum og Tjæreborg, i 1879 for Hasle-Skejby-Lisbjerg og i 1884 for Søften- Folby. Han tog sin afsked 1. januar 1903, og boede derefter i København indtil 1907, da han flyttede til Askov, hvor han boede til sin død. (9 børn – Hjørringlinjen).
