Han blev født den 1. marts 1831 på Skærsø i Dråby Sogn og døde den 26. marts 1892 på Råballegård. Han var søn af Holger Magarus la Cour og Edele Charlotte la Cour. Han gik i Aarhus Realskole i 1844-47 og lærte derefter landbrug først på Sjørupgård i 1847-48 og derefter på Nakkebølle i 1848-50. Herefter var han underforvalter på Kalø i 1850-52, forvalter på Hjortshøjlund i 1852-53, på Mallinggård i 1853-55, på Vilhelmsborg i 1855-58 og hos sin far på Kærgård fra 1858 til 1872. Fra 1872 styrede han Løvenholm for sin bror Lauritz (nr. 62). Fra 1879 var han tillige forpagter af Ny Ryomgård. I 1886 fratrådte han forpagtningen og købte Råballegård ved Randers, hvor han boede til sin død. Han blev gift den 15. juli 1879 i Randers med Anna Louise Caroline la Cour (f. Wegener). Hun blev født den 8. juli 1850 i Aarhus. Dødsdato ukendt. Hun var datter af oberst Carl Christian Wegener og Louise Lillienskjold. Hun var i 1877-79 lærerinde i svigerinden Charlotte la Cours skole (nr. 66). Hun blev gift igen i 1895 efter sin mands død med sognepræst Ludvig Christensen i Kristrup.
(Ingen børn)