Han blev født den 12. februar 1796 på Gamle-Skivehus og døde den 8. august 1860 på Katrinebjerg ved Aarhus. Han var søn af Niels la Cour og Georgia Nicoline la Cour. Han boede ved folketællingen i 1801 i St. Ibsgade 24 i Viborg. Efter sin mors død i 1804 blev han taget i huset hos justitsråd Schénau i Lemvig, på hvis kontor han senere blev ansat. I 1812 købte han Svendsholm i Staby Sogn, der hørte under Pallesbjærg og sammen med denne ejedes af hans tilkommende svigerfar, købmand Christen Strandbygaard. Men i 1822 afstod han den (for 3200 rigsdaler) til sin svoger N. A. Strandbygaard. I en tid var han forpagter af Østergård, en afbyggergård under Rydhave i Ryde Sogn, men købte i 1824 Øgelstrup ved Nørre Vosborg og boede der i tre år, til 1827, da han solgte den til svogeren Lars Jepsen. Samme år købte han Thimgård i Tim Sogn ved Ringkøbing, som han igen afhændede i 1840. I 1834 valgtes han til stænderdeputeret for Viborg-Ribe stifters sædegårdsejere og mødte som sådan i 1836 og 1838 i Viborg. Han fremsatte sammen med proprietær Fønss i 1836 et forslag til en ændring af de gældende bestemmelser for kreaturers optagelse for på den måde at fremme markfreden. Der nedsattes en komité, men hans forslag blev ikke vedtaget. Samme år (15. maj 1836) gjorde han sig til talsmand for statens ansvarlighed for sine embedsmænd, idet han fremsatte forslag om, at staten skulle påtage sig at erstatte tab, der blev forårsaget ved skifteforvalteres og overformynderes uredelighed. Forsamlingen anså det “under visse modifikationer tilrådeligt”, og med 33 Ja mod 16 Nej vedtog man, at et forslag herom skulle indgives til regeringen.
Under stænderforsamlingen i 1838 tog han især ordet til gunst for den jyske hesterace, som “Jyllands hele vesterland . . . så gerne vil beholde . . . så ublandet som muligt; . . . der er ingen hel – eller halvblodshingste i Thisted, Ringkøbing eller Ribe Amter, og man ønsker ej heller nogen.” (Stændertidende 1838 1. R. Sp. 1083). I den i sin tid så omtalte stændervise får Otto August også sit vers, der lyder: ”Og vil du have en model på studepranger-Jyskhed, la Cour en sådan er så vel, som Josef var på kyskhed”. Verset skyldes, som de fleste andre af versene i stændervisen, herredsfoged J. P. With, der i sine noter dertil karakteriserer Otto August med de ord: “Havde kun sands for vesteregnen og husbønder. Han ivrede meget imod bønderkarlenes emancipation.” (Saml. jysk. Hist. og Top. 3 R. 6 B. 8.154).
I 1839 købte han Stensmark ved Grenaa, men afstod den igen i 1845 til sin svigersøn Niels Peter la Cour (nr. 20/29). I 1840 boede familien på Thimgaard og bestod af Otto og Ane Cathrine, deres syv børn og ni tjenestefolk. Fra 1844 til 1851 ejede han Saralyst ved Aarhus og af folketællingen fra 1845 fremgår, at familien på dette tidspunkt havde seks tjenestefolk i alderen 20 til 43. Fra 1851 til 1857 ejede Otto gården Åbjerg ved Ringkøbing. Fra 1850 til 1853 var han tiendekommissær for Aarhus amt. Efter i 1857 at have solgt Åbjerg flyttede han til Aarhus, i hvis nærhed han byggede Katrinebjærg, hvor han boede fra efteråret 1858, og hvor han døde 8. august 1860. Han var en virksom, dygtig og brav mand, der kunne være meget livlig og underholdende, men indimellem også lunefuld. Han blev gift den 3. februar 1816 på Rammegård med
Ane Cathrine la Cour (f. Strandbygaard). Hun blev født den 21. oktober 1796 i Ringkøbing og døde den 16. marts 1879 på Nørrebrogade 20 i Aarhus. Hun var datter af købmand Christen Strandbygaard og Christiane Dorthea Rindom. Hun blev boende i fjorten år efter sin mands død på Katrinebjærg, men solgte den 1874 og flyttede til Aarhus.
(11 børn – Nr. 28-38)
