47 Pauline Frederikke Worm

Hun blev født den 29. november 1825 i Hyllested ved Grenaa og døde den 13. december 1883. Hun var datter af
Peter Worm og Louise Theodora Petrine Worm. Hun blev undervist hjemme af sin far. I 1847-50 var hun huslærerinde i Præstø, og havde derefter en mindre pigeskole i Randers og senere en lignende i Aarhus, men begge steder uden held. Siden 1865 var hun i en lang årrække lærerinde i Randers. Hendes første offentlige optræden var med et smukt digt i “Fædrelandet” (28. januar 1848) til den nye konge, Frederik VII. I 1851 skrev hun ”Fire Breve om Clara Raphael” og 1857 en stor roman ”De fornuftige”, der stærkt hævdede kvindernes ret til selvstændig tænkning og handling i modsætning til
slægtninges smålige “fornufthensyn”. Tidlig var hun blevet grebet af tanken om kvindernes ligestilling og kæmpede for den indtil det sidste. Hun var i 1865 den første danske kvinde, der holdt et offentligt foredrag, og udgav senere flere småskrifter, samt talrige artikler og digte i blade og tidsskrifter som varm talsmand for modersmålet, fædrelandet og dets forsvar. En digtsamling, “Vaar og Høst”, udkom i 1864. (Ingen børn)

English