77 Peter Holger Magarus Christian Dornonville de la Cour

77m    77-par1

Han blev født den 21. april 1852 på Jægergården i Viby Sogn ved Aarhus og døde den 4. juni 1926 på Nyborg Strand. Han
var søn af Lauritz Ulrik la Cour og Ellen Kirstine la Cour. Han modtog sin første undervisning i hjemmet (af gamle urtekræmmer Madsen og af sine ældste søstre), og gik derefter først i sin farbror Peters (nr. 50) kostskole på Margrethelund i 1861-62, dernæst i Latinskolens realklasser i Randers fra 1862 til 1867 og i Aarhus i 1867-69, hvorfra han tog den store præliminæreksamen. I 1869-70 var han landbrugselev hos sin bror Christian (nr. 71) på Havmøllen, og gik derefter på sin bror Jørgens (nr. 69)landboskole 1870-71. Herefter var han landbrugselev først på Skærsø og dernæst på Frisenfeldt og underforvalter og dræningsforvalter hos sin fætter Albert la Cour (nr. 80) på Sædingegård 1871-73. Hanaftjente værnepligt som infanterist i København 1873, og blev underkorporal i 1874. Herefter styrede han Havmøllen for sin bror Christian, forpagtede den i 1875, og købte så gården i 1880. I 1882 byggede han en lille kalkovn og genoptog kalkbrydningen i Arnak og drev kalkbrænderi. Endelig anlagde han i 1884 et centrifugefællesmejeri. I 1887 blev han valgt til sekretær for den nyoprettede landboforening for Ebeltoft, Trustrup og Rønde. I 1891 byttede han Havmøllen (vurderet til kr. 70.000) med Holmegård i Branderslev Sogn ved Nakskov (vurderet til kr. 200.000). Her byggede han i 1893 en ny kostald, kalvestald og et affaldsrum, i 1901 en ny hestestald, et karlekammer og en vognport, og i 1902 en ny svinestald. I 1899 medvirkede han ved oprettelsen af Vestlollands Landboforening, hvis formand han var til 1912. I 1901 stillede han op til folketingsvalget i Sakskøbing-kredsen som Højres kandidat uden dog at blive valgt.

I 1902 købte han øen Enehøje i Nakskov Fjord for kr. 71.300. Her anlagde han et motormejeri, byggede en havnemole og anskaffede en motorbåd i perioden 1903-06. I 1907 byttede han Enehøje (vurderet til kr. 100.000) med Gammelbygård (vurderet til kr. 50.000), som han dog solgte samme år. I de følgende år købte han en række gårde og huse, men solgte dem altid igen, ligesom han har stået mange af slægten bi med råd og dåd ved indkøb af gårde. I 1913-14 indlagde han elektricitet til lys og kraft på Holmegård. Han blev medlem af Branderslev Sogneråd i 1902 (formand 1906), var i bestyrelsen for Vestlollands Sukkerroeforening i 1891-96 og 1902-03, i bestyrelsen for Tyendespareforeningen for Vestlolland i 1908-11 samt medlem af Lokalbestyrelsen for Lollands stift for Kirkeligt Landsforbund og af overbestyrelsen for samme fra efteråret 1913. Han bortforpagtede Holmegård til sin yngste søn den 1. maj 1920, og flyttede til Hellerup.

Han blev gift første gang den 17. september 1875 i Vartov, København med Christine Sjarlotte Birkedal Barfod Dornonville de la Cour (f. Gote Birkedal Barfod). Hun blev født den 24. april 1852 på Mosedal ved København og døde den 16. marts 1877. Hun var datter af Povl Frederik Barfod og Emilie Birkedal. Hun var klasselærerinde hos Natalie Zahle 1871 – 73 og lærerinde i sin bror Frederiks pigeskole 1872-75 og døde efter næsten 7 måneders sygeleje. Hele hendes korte livsfærd var idel kærlighed, trofasthed og selvopofrelse, idel fred og glæde i Herren.

Peter Holger blev gift anden gang den 3. juli 1879 i Herredskirke ved Nakskov med
Henrikgine Skafte Dornonville de la Cour (f. Skafte). Hun blev født den 10. december 1854 på Trollelundsgården ved Nakskov og døde den 25. januar 1952. Hun var datter af proprietær Jens Peter Jensen Skafte og Bolette Birgitte Buch. Hun gik i skole bl.a. hos pastor Immanuel Barfod i Karleby, i hvis hjem hun lærte sin mands første hustru at kende og fulgte ved dennes ægteskab med til Havmøllen for at hjælpe med ved husholdningen (1875-76). Derefter opholdt hun sig til foråret 1878 i sine forældres hjem i Vester Karleby og fra den tid til sit bryllup, der holdtes på hendes forældres guldbryllupsdag, i hendes barndomshjem i Vester Karleby, hos sin søster, enkefru Larsen i Nakskov. Hun udgav i 1940 sine Livserindringer, som findes i Slægtsarkivet.
(6 børn – Holmegaardlinjen)

77k 77-k  77K(2)(c) 77K(2)(b)

English