Han blev født den 14. november 1798 i Odder og døde den 25. maj 1862 på Margrethelund i Dråby Sogn. Han var søn af Jørgen la Cour og Charlotte la Cour. Efter farens død i 1809 blev han sat i en slags realskole i Aarhus og blev konfirmeret i 1812. Om hans skæbne i slutningen af 1812 og begyndelsen af 1813 få vi lidt oplysning gennem nogle linjer, som han i sin tid sendte sin stedbror Frederik Barfod, hvori det hedder: ”I efteråret 1812 og de første fire måneder af 1813 nød jeg undervisning af St. St. Blicher, idet jeg én til to gange ugentligt tog over til ham fra Odder. Andre elever havde han dengang ikke, og det er mig ikke bekendt at han har haft sådanne. Han læste ene med mig, for at gøre vor moder en tjeneste dermed. Godt nok var der samtidig nogle unge mennesker fra omegnen, der blev uddannet til skolelærere på Randlev Præstegård, men disse blev i reglen kun undervist af den gamle Niels Blicher. Jeg har undertiden da også selv taget del i den undervisning, de fik, men altid under den gamle Blicher. Har Steen nogensinde læst med dem, har det vistnok alene været i faderens forfald. Noget eget undervisningsfag havde han bestemt ikke med dem, og i det hele taget ville han vel næppe have kunnet passe sammen med faderen i dette foretagende, der gik ud på en yderst overfladisk uddannelse af de unge mennesker.”
Peter var i 1813 huslærer i Vendsyssel, i 1814 skriver hos herredsfogeden i Hads Herred og i 1815 hos by- og herredsfogeden i Kolding. I 1819 kom han på sin stedfar H.P. Barfoeds seminarium i Lyngby sydvest for Grenaa og dimitteredes derfra med udmærkelse i 1820. Han var derefter huslærer hos præsten Budtz i Torsager, indtil han i 1822 blev lærer ved Domsognets Borgerskole i Aarhus, og i 1824 andenlærer ved den kirketerpske borgerskole i Randers. Dette embede opgav han i 1827 for at kunne tage studentereksamen. Han blev student i 1829 (se hans eksamensbevis i bogens appendix) og tog 2. eksamen så han kunne komme på universitetet, men pga. af en gentagen, hårdnakket tyfus blev han tvunget til at opgive teologien. Hans helbred var blevet nedbrudt ved overanstrengelse og knappe kår. Han boede dengang på et lille kvistværelse sammen med sin fætter Carl Georg (nr. 13) – den senere general la Cour – og de havde begge meget at fortælle om, hvorledes de måtte hjælpe sig på forskellig måde for at få pengene til at slå til.
I 1832 oprettede han et institut på Christianshavn, som han solgte igen i 1835, og blev derefter kirkesanger i Fakse. Ved folketællingen i 1840 var han skolelærer i Fakse og boede med sin hustru på skolen sammen med en elev og tre tjenestepiger. Men hans tunge sind og små kår og hans svage helbred må have trykket ham. Han følte igen trang til forandring og opgav embedet 1843, efter at han i 1842 ved sin bror Laurits’ (nr. 52) hjælp havde forpagtet og betingelsesvis købt Margrethelund ved Ebeltoft, hvor han tillige oprettede en kostskole, der var både søgt og agtet. Margrethelund var en almindelig lille bondegård, og med gården fulgte en aftægtsfamilie, mand, kone og en svag datter, så det var altid svært for Peter at skaffe de nødvendige penge til veje. Selv var han dårlig til at gå, og han måtte oftest ride i marken, når han skulle tilse folkene. Han havde som barn ofte krampe, og i et sådant anfald trak den venstre fod sig sammen, så den halve fod lå opad. Da støvlen måtte syes derefter, troede man, at han var født med klumpfod, hvad han ikke var. Nogle år efter deres bryllup blev hans kone syg i sin højre hånd, skåret af en rusten kniv, og efter et meget langt sygeleje blev hånden stiv og ubrugelig. Disse to svagheder hæmmede dem meget og gjorde det ofte besværligt for dem. I 1859 fik han Margrethelund endelig overdraget, og han døde her den 25. maj 1862.
Andrea Lønborg Jensen (gift med litograf Harald Jensen), der i 1849 som tolvårspige kom til Margrethelund for at være Ane la Cours højre hånd, og som blev hos dem i 15 år, har i sin tid nedskrevet nogle linjer om Peter la Cour, hvoraf skal gengives følgende: “Når jeg skal give en lille karakteristik af onkel Peter, så må jeg sige, at han var det bedste og ædleste menneske, og at jeg elskede ham, han var også en smuk mand med sit fine og noble væsen. Han lignede mere en præst end en landmand, og han kunne ret more sig, når stundom folk kaldte ham “hr. Pastor”. Men når jeg nu omtaler, at han var meget streng og respektindgydende, så må man huske på den tid, han tilhørte. Den frihed, som vi nu lever i, kendte man ikke dengang. Havde man forset sig, da var man ikke glad, før man havde hans tilgivelse; men så kunne han være så blød og kærlig, ja elskelig som få. Han var ikke praktisk anlagt, og meget kunne have været bedre og anderledes, hvis han havde været lidt mere elastisk. Vi havde det altid lidt svært for udkommet, og vi havde ingen omgang med fremmede. Vor oplivelse lå på Skærsø, og der var vi for det meste, når vi tog ud. Nu og da tog vi også til Nimtofte eller Ålsø til hans bror Christian. Imidlertid døde efterhånden de gamle aftægtsfolk og datteren, og gården var blevet arbejdet op, så den blev mere værdifuld. Onkel merglede sin jord, så der avledes godt, og han såede kommen på hele marker, som også gav god afgrøde, så jeg tror, ikke det var så svært for dem i de senere år. Men hans helbred blev svagere, og han var stundom meget syg.” Om den kærlighed, hvormed hans mange elever hang ved ham, vidner den mindestøtte, de satte ham på Dråby kirkegård, og til hvilken Frederik Barfod ifølge deres ønske skrev: “Selv barnløs havde han hjerte og tanke dog for de små, hans ord var for barnesjælen som duggen for markens strå.”
Han blev gift den 28. oktober 1835 i Fakse med Ane Dorothea Elisabeth la Cour (f. Priergaard). Hun blev født den 25. oktober 1797 i Riddersborg og døde den 8. oktober 1878 i København. Hun var datter af p ro p rie tæ r, godsforvalter Peter Trolle Priergaard og Else Cathrine Dorothea Barfoed. Hun var i mange år (vist fra 1814-1826) husjomfru hos pastor Ole Christopher Bjerre i Hunseby præstegård, men kom i 1826 i huset hos sin morbror, provst H. P. Barfoed i Fakse, hvor hun derefter tilbragte den meste tid indtil sit bryllup. Efter sin mands død solgte hun Margrethelund og flyttede til Ebeltoft, hvorfra hun i foråret 1871 flyttede til København til sine søstre, enkefruerne Christiane og Sophie Barfoed, der havde været gift henholdsvis med provst Hans Peter Barfoed og pastor Magnus Kruse Barfoed, og her døde hun den 8. oktober 1878.(Ingen børn)
