Han blev født den 23. august 1834 på Thimgård i Tim Sogn ved Ringkøbing og døde den 24. juli 1911 i Odense. Han var søn af Otto August la Cour og Ane Cathrine la Cour. Han kom på kadetakademiet i 1850 og blev sekondløjtnant i 1853. Fra 1853 til 1861 hørte han under 1. jægerkorps (garnison: Københavns kastel), men gjorde fra 1. januar 1860 til 10. april 1862 tjeneste ved artilleriet, først i København, siden i Rendsborg. Fra 2. december 1861 til 30. september 1867 gjorde han tjeneste ved 6. bataljon (garnison: Slesvig) og deltog med den i den anden sønderjyske krig i 1864. Han blev udnævnt premierløjtnant den 28. april 1864, og havde derefter garnison først i Aarhus, så i Viborg. Fra 1867 til 1873 gjorde han tjeneste ved 29. bataljon (garnison: Viborg). Han blev udnævnt kaptajn den 6. juni 1873, og gjorde som sådan tjeneste ved 28. bataljon (garnison: Aarhus) fra 1873 til 1876, og ved 14. bataljon 1876-1886 (garnison: ligeledes Aarhus). Den 24. maj 1876 købte han borgmester Hertz’s gård i Aarhus. Han blev Ridder af Dannebrog 28. februar 1883. Fra 1886 til 1887 var han kaptajn i fodfolkets forstærkning, 33. bataljon. I en årrække var han formand for mellemste Jyllandskreds af “Foreningen af officerer udenfor aktiv tjeneste”. I et par år var han formand for en sprogforening i Aarhus. Han tegnede og udgav 1900 et vægkort over Aarhus by. I 1899 solgte han sin ejendom og flyttede i oktober 1900 til København, hvor han blev ansat som kasernekommandant på kastellet fra december 1900. Han fik afskedspatent som oberst 29. oktober 1902. I 1904 blev han øverstbefalende på Korsør søbatteri og boede her fra efteråret 1904 til 1908. Derefter lyttede han til Odense, hvor han boede til sin død. Han blev gift den 23. april 1862 i Dråby med Christine Charlotte la Cour. Hun blev født den 7. oktober 1836 på Skærsø og døde den 28. april 1913 i Odense. Hun var datter af Lauritz Ulrik la Cour (nr. 52) og Ellen Kirstine la Cour. Hun styrede i 1853-54 huset på Jægergården for sine tre ældste brødre. Til Charlotte og Niels Peters bryllup skrev H.P. Birkedal Barfod en sang, „Brudeparrets skål” hvoraf vi medtager det første vers:
Der er så yndig en lille plet
imellem Jyllands høje Banker,
hvor skoven snor sig om søen let
og storken om i kæret spanker;
hvor himlens muntre, glade sangerkor i bøgeskovens lette kroner bor,
hvor skov og vang af fuglesang
fra morgengry til kvæld genlyde.
Da de nygifte lørdag den 26. april 1862 tog afsked med det gamle hjem på Skærsø, gav brudens fader, Lars la Cour, sin datter et stykke papir i et lukket omslag med disse ord: „Du har så tit glædet mig ved at synge, men især ved melodien: Nu titte til hinanden de fagre blomster små. Til den melodi har jeg nu lavet en lille morgensang, som du kan synge; men du må ikke selv se den, før du kommer til dit nye hjem, og du må ingen anden vise den.“ Med undtagelse af hans hustru og et par af børnene var der næppe noget menneske, som anede denne sangs tilværelse før efter hans død. Den lød således:
Nu stiger frem i østen den lyse, klare sol,
og nattens mulm har for den måttet svinde;
nu hæver sig min sjæl til det højeste mål
i lov og tak ud over stjerners tinde.
O, kærlighedens Fader, du evig store Gud!
giv nåde til, at jeg må rigtig lære
i tro og håb og kærlighed at følge dine bud
og deri glad dit kære barn at være.
O, kærligste forløser, som døden for os led,
hvo kan vel slig en himmelsk godhed fatte!
i støvet for din fod jeg mig ydmyg kaster ned,
i lov og pris din kærlighed at skatte.
O, helligaand, du kære, som tit hos mig greb ind
og rørte hjertet, slog samvittigheden,
gyd stedse af din kraft i min sjæl og mit sind,
at jeg må finde vej til himmelfreden.
O fader, søn og ånd, min tilbedelse modtag,
min tak for dåb og nadvere tillige,
for troens ord i pagten, det rette hjerteslag,
som skuer verdens frelser i hans rige.
(9 børn – Thimgaardlinjen)
