41 Charles Dornonville de la Cour

Han blev født den 22. juni 1838 i København og døde den 10. juli 1921 samme sted. Han var søn af Niels Georg la Cour og Emilie Antoinette la Cour. Charles ville til forskel fra sin storebror hellere være sømand, og som 15-årig kom han afsted på et tre måneders togt til England. I 1853-54 tog han begge sine styrmandseksamener i København. Også det følgende år var han til søs (i Vestindien og New York) og 1855-56 i England, hvorfra han, efter at have lidt havari, rejste hjem til København gennem Frankrig, Belgien og Tyskland for at læse til eksamen ved Søkadetakademiet. Han var dog uheldig ved adgangsprøven, og tog derfor i stedet adgangseksamen til Landkadetakademiet. Herfra blev han kadet i 1856. I 1858 blev han sekondløjtnant og som sådan ansat ved 3. dragonregiment (Aarhus). I 1863 blev han overflyttet til 6. regiment i Wansbeck og senere – i 1864 – adjudant hos forpost-kommandøren ved Dannevirke og i Dybbølstillingen, og deltog som sådan i slaget ved Dybbøl den 18. april 1864. Den 27. juni 1864 blev han Ridder af Dannebrog. Han var en tid stationeret i Kolding, men blev i 1865 efter eget ønske igen overflyttet til Aarhus dragoner. Han tog sin afsked den 28. maj 1866 med årpenge og med rang af premierløjtnant, da rytteriet ifølge hærloven “skulle indskrænkes”. Han anlagde så et kalkbrænderi ved Risskov, som han dog igen nedlagde i efteråret 1867. I oktober samme år blev han ansat som assistent ved de jysk-fynske Jernvejes Drift, og senere i 1870 ved Jernvejskontoret. Herfra tog han sin afsked her i 1872.

Den 27. august 1872 debuterede han ved Folketeatret i København, hvilket han igen forlod i 1876. Samme år trådte han sammen med sin 2. hustru Ella ind i Foglits skuespillerselskab og var med dette på en kunstrejse til Norge, men vendte allerede året efter tilbage til Folketeatret, dog kun for en enkelt sæson. Efter et forgæves forsøg på at skabe sig en vej i forretningslivet tog han igen til Norge som leder af et lille skuespillerselskab, og spillede derefter sammen med sin hustru i Danmark, Norge og Sverige (foretog bl.a. en tourné helt op til Vardø), indtil de begge i 1882 engageredes til det da nyoprettede Dagmarteater i København. Da han i 1883 blev separeret fra sin hustru Ella, forlod han dette og rejste i august til Norge, hvor han igen forsøgte at komme ind i forretningslivet, men blev nødt til at modtage engagement som skuespiller. I oktober 1886 blev han ansat ved det illustrerede ugeblad “Folkebladet” der udkom i Kristiania (Oslo) udkommende , men mistede denne stilling efter et års tids forløb. Fra marts 1888 var han ansat ved “Nationaltidende” i Kristiania (Oslo) indtil nytår 1891, da bladet måtte standse. I juni 1891 blev han ansat ved “Norges Sjøfartstidende”, og her blev han redaktør i december 1894, da bladet gik over i et nyt aktieselskab. På grund af alder og tunghørhed tog han sin afsked i oktober 1913 og flyttede med sin 3. hustru Betty til København, hvor han fra oktober 1914 til sin død havde fribolig i “Kronprins Frederik og Kronprinsesse Louises stiftelse” (Frimurerstiftelsen). Han blev gift første gang den 22. juni 1865 i Aarhus med
Karen Christiane Judithe Dornonville de la Cour (f. Christensen). Hun blev født den 11. marts 1838 i Aarhus og døde den 5. oktober 1875 i København. Hun var datter af købmand, jernstøber og borgerkaptajn Christen Christensen og Caroline Agnete Brorson Schinnerup. Hun var en yndet sanglærerinde og havde senere et agtet navn som sangerinde.

Han blev gift anden gang den 12. august 1876 i København med Eleonora (Ella) Caroline Dornonville de la Cour (f. Møller). Hun blev født den 31. januar 1851 i Valby og døde den 28. juni 1935. Hun var datter af slagtermester Lars Møller og Karen Marie Møller. Hun var sangerinde ved Folketeatret fra 1872 og skuespillerinde fra 1873. Mellem 1877 og 1881 optrådte hun på teatre i Norge. I 1882 kom hun tilbage til København, hvor hun optrådte på Dagmarteatret indtil 1884. Efter hun blev separeret fra Charles i 1883, optrådte hun på teatret Casino og var igen på Folketeatret i 1908-09. Hun filmdebuterede omkring 1908 hos Nordisk Film, hvor hun til udgangen af 1911 medvirkede i omkring 50 film. I 1913-16 var hun hos Kinografen, hvor hun medvirkede i omkring 10 film. Hendes sidste film blev den svensk-producerede Häxen fra 1922, hvor hun var 65. De blev skilt i 1886. Charles blev gift den tredje gang den 19. juni 1886 i Kristiania (Oslo) med
Elisabeth (Betty) Sophie Alfrida Dornonville de la Cour (f. Nyegård). Hun blev født den 27. august 1844 i København og døde den 28. september 1921 i København. Hun var datter af cand.jur., byfoged Nyegård. Hun kom i en tidlig alder til teatret Casino, og spillede derefter ved det Orlamundske Selskab og senere i en årrække i Norge. (5 børn – Københavnlinjen)

Gift første gang 12. august 1876 i København med Eleonora Caroline Dornonville de la Cour (f. Møller). Født 31. januar 1851 på Frederiksberg. Dødsdato ukendt. Datter af Slagtermester Lars Møller og Karen Marie Møller. Skilt 1883.


Gift anden gang 22. juni 1865 i Århus med Karen Christiane Judithe Dornonville de la Cour (f. Christensen). Født 11. marts 1838 i Århus. Død 5. oktober 1875 i København. Datter af Købmand, jernstøber og borgerkaptajn Christen Christensen og Caroline Agnete Brorson Schinnerup. Var en yndet sanglærerinde og havde senere et agtet navn som sangerinde.


Gift tredje gang 19. juni 1886 i Kristiania (Oslo) med Elisabeth Sophie Alfrida (Betty) Dornonville de la Cour (f. Nyegård). Født 27. august 1844 i København. Død 28. september 1921. Datter af Cand.Jur., byfoged Nyegård. Kom i en tidlig alder til Kasino, spillede derefter ved det Orlamundske Selskab og senere i en årrække i Norge.
(5 børn)

English