Han blev født den 15. januar 1843 i København og døde den 29. juni 1926 samme sted. Han var søn af Niels Georg la Cour og
Emilie Antoinette la Cour. Som lille gik han i pogeskole i 1847-49, derefter et år i Friis’ realskole og fra 1851 til 1858 på det von Westenske institut. I oktober 1858 tog han adgangseksamen til Landkadetakademiet og blev udnævnt sekondløjtnant ved 5. dragonregiment (Randers) i 1860, med hvilket han deltog i krigen i 1864.
I 1863 gennemgik han et fire måneders kursus ved det gymnastiske institut i København og tjente i 1865-67 ved den
militære manege. I 1867 blev han udnævnt til premierløjtnant. Umiddelbart derefter tog han på en seks ugers rejse til Paris. Fra 1867 til 1875 ledede han gymnastikundervisningen på Randers Latinskole. I 1869 blev han udnævnt til kammerjunker. I 1875 blev han overflyttet til 4. dragonregiment (Næstved) og efter en kort tids tjeneste ved krigsministeriets 3. kontor i 1877, blev han i 1878 ritmester og ansat som eskadronchef ved 4. dragonregiment (Næstved). I 1882-1883 var han forstander for rytteriets sekondløjtnants-, sergent- og korporalskole i Randers og i februar 1883 blev han Ridder af Dannebrog. I august-september samme år blev han sendt til Frankrig som repræsentant for det danske rytteri ved kavalerimanøvrerne under general Gallifet ved Mourmélon le grand og Chalons sur Marne, og i den anledning blev han udnævnt ridder af Æreslegionen.
Efter hjemkomsten blev han medlem af en kommission for tilvejebringelsen af et udkast til et nyt skydereglement for rytteriet. I slutningen af oktober 1885 blev han overført til 5. dragonregiment i Randers for igen at være forstander for rytteriets sekondløjtnants-, sergent- og korporalskole, denne gang som ritmester til rådighed for regimentet, men blev under rejsen fra Næstved til Randers stoppet i København, for efter krigsministeriets opfordring at indtræde i det ved provisorisk lov få dage forinden oprettede militære gendarmerikorps. Han blev straks stillet til rådighed for korpsets chef og medvirkede ved dets organisation over hele landet i november-december samme år og forblev derefter tjenestegørende på korpsets kontor i København samt ledsagede chefen på hans inspiceringer. I oktober 1887 blev han forfremmet til oberstløjtnant i rytteriet og chef for det nævnte gendarmerikorps og forblev i denne stilling ind til korpsets ophævelse i 1894. Den 13. februar 1891 blev han udnævnt til Dannebrogsmand.
Ud over et par mindre rejser til Norge i somrene 1888 og 1893 tog han i sommeren 1892 med krigsministeriel understøttelse på en ni ugers sundhedsrejse til Tyskland, Østrig og Schweiz. Han tog sin afsked den 5. april 1894 med ventepenge, men forestod dog i løbet af 1894 gendarmerikorpsets afvikling og bistod i foråret 1895 generalstaben ved organisationen af et feltgendarmeri, som skulle oprettes ved mobilisering. I 1895 måtte han anlægge sag mod finansministeriet til betaling af de ham tilkommende ventepenge, der var nægtet udbetalt i henhold til en afstemning i Rigsdagen – og han vandt sagen! Han blev genudnævnt til oberstløjtnant i rytteriet med sin tidligere aldersorden, til rådighed for 1. generalkommando i København. I vinteren 1895-96 blev han formand i en kommission, der skulle afgive betænkning om fouragering for hærens heste (den gjorte indstilling toges til følge). Den 18. april 1896 blev han chef for 2. dragonregiment (Odense), og blev den 16. december samme år forfremmet til oberst. I 1897 blev han valgt til formand for Odense garnisons officersforening og samme år til formand for den da nyoprettede Fyens Væddeløbsforening. Han besøgte i september 1898 i spidsen for en deputation af 2. dragonregiments officerer efter indbydelse den svenske lejr på Ljungbyhede i Skåne. I december 1898 blev han kommandør af den svenske Sværdordens 2. klasse. Den 15. februar 1899 blev han kommandør af Dannebrog af 2. grad. I sommeren 1899 var han på en seks ugers sundhedsrejse til Tyskland og Østrig med krigsministeriel understøttelse. I august 1899 førte han en rytterbrigade i nogle dages rytterøvelser med 2., 3. og 5. dragonregiment, og i 1900 deltog han i kantonnementsøvelser i egenskab af kampdommer. I 1901 fik han tildelt den russiske St. Anna-ordens 2. klasse (kommandørkorset). I 1902 blev han stillet til rådighed for 1. generalkommando (København). Han modtog sin afsked i nåde med pension efter ansøgning og på grund af alder i marts 1903 og blev samtidig udnævnt til kommandør af Dannebrog af 1. grad. Som pensionist foretog han i somrene 1906 og 1907 rejser til Tyskland. Han blev gift den 24. juli 1870 i Randers med Agnes Louise la Cour (f. Møller). Hun blev født den 7. november 1847 i Flensborg og døde den 30. august 1888 i København. Hun var datter af Toldkontrollør Svend Christian Møller og Nielsine Vestine Buch. (4 børn – Københavnlinjen)
