Som det fremgår af § 4 i Slægtsforeningens vedtægter, kan foreningen udbetale legater til studerende og andre med særlig behov for støtte.
Betingelserne og processen for ansøgning er anført i vedtægterne:
- For at komme i betragtning kræves, at ansøgeren har været medlem af foreningen i de 3 nærmest foregående kalenderår samt at foreningen skønner, at understøttelse bør gives.
- Ansøgning om legater indsendes til foreningens formand og skal ud over en beskrivelse af den påtænkte anvendelse af legatet indeholde ansøgerens slægtsnummer, navn, adresse, e-mail og kontonummer.
Legatansøgninger bliver behandlet på hvert bestyrelsesmøde, der afholdes 2 gange om året.
Legatansøgninger bedes være formanden i hænde senest den 1. februar eller 1. august hvert år.