Slægtens Historie

Som allerede navnet viser, er slægten la Cour (Dornonville de la Cour) oprindelig fransk, men faderen til den danske linjes stamfader forlod Frankrig enten, som der almindelig siges, fordi han efter ophævelsen af det Nantiske edikt (1685) savnede den trosfrihed, han som huguenot trængte til, eller, hvad der også er blevet nævnt, fordi han havde indgået politiske forbindelser, der blev farlige for hans borgerlige sikkerhed. Der findes endnu en mængde la Courer i Frankrig, også, efter hvad en fransk søofficer har meddelt kaptajn i flåden Dornonville de la Cour, i Bourgogne folk, der bærer navnet Dornonville de la Cour, men trods flere tilfældige sammenstød har det aldrig kunnet udredes, i hvilket forhold disse står til den danske linje.

Hvilket fornavn Pierres far bar, ved man ikke, men kun, at han var gift med en Marie Fouzillac, der var af fransk oprindelse ligesom han selv, selvom hendes forældre boede i Halle i det nuværende Tyskland. Sandsynligvis var disse noget tidligere udvandret af samme grund som ham. Et familiesagn vil vide, at la Cour var “ministre” (: præst?) og boede på et større landsted tæt udenfor Paris. Da han pludselig så dette omringet af soldater, flygtede han med sin unge hustru bort gennem haven, satte hende på et æsel og undslap heldig med hende til Mittelmarck-Brandenburg, hvor hun kort efter fødte den søn til verden, der blev stamfader for den danske linje. Her boede familien, indtil der kort efter oprandt mindre farlige tider for dem.

• Slægtens stamfader – Pierre la Cour

• Testimonium fra Pierre la Cours begravelse

• Pierre la Cours forpagtningskontrakt

 

English